Instruktørparret bag ’Nick Cave: 20.000 dage på jorden’ har nu vendt blikket mod Marianne Faithfull: Klosterskolepigen, der blev gift som teenager; 1960’ernes it-girls og Mick Jaggers partner. Popsanger, New Wave-ikon, stofmisbruger og en one-woman-army mod det misogyne mandeblik. I det fiktive Ministeriet Mod Glemsel – en Terry Gilliam-agtig verden af skærme og apparater under ledelse af Tilda Swinton – møder vi en ægte, uskriptet Marianne Faithfull, der guider os gennem sit liv afsluttet med en duet mellem Faithfull og hendes gode ven Nick Cave – hendes sidste optræden.

Efter ’I’m Still Here’ og ’The Secret Agent’: Endnu et mesterligt, brasiliansk drama. Tereza, 77, har boet hele sit liv i en lille by i Amazonas-junglen, da myndighederne beordrer hende at flytte til en seniorboligkoloni. Her skal hun (tvangs)nyde sit otium, så generationerne efter hende bedre kan fokusere fuldt ud på produktivitet og vækst. Men Tereza gør oprør og  begiver sig ud på en transformerende rejse gennem Amazonas floder og bifloder for at opfylde et sidste ønske. ’Det blå spor’ en overmåde smukt fotograferet, kvasi-dystopisk road movie fyldt med varme og anarki – og krydret med både psykedelika og diskrete vink til ’Fitzcarraldo’ og ’Hushpuppy’.

I Oscarvinderen ‘Affektionsværdi’ følger vi søstrene Nora (Renate Reinsve) og Agnes (Inga Ibsdotter Lilleaas), som genforenes med deres far, Gustav (Stellan Skarsgård) – en førhen ganske feteret instruktør, som drømmer om det store comeback. Gustav tilbyder Nora hovedrollen i sin nye film, men hun tøver, og i stedet går rollen til en ung Hollywoodstjerne (Elle Fanning). Og snart er familiedramaet for alvor sat i scene. Joachim Trier instruerer med den særlige blanding af lethed og dybde, der er blevet hans kendetegn. Man både griner, sukker og krummer tæer, mens temaer som ambition, kærlighed, svigt og tilgivelse væves ind i fortællingen. Filmen er med i Biografklub Danmark.

I 2008 gennemlever den unge Marion en skæbnesvanger nat, der ændrer hendes liv for altid. Hun forlader sin mor og lillesøsteren Jeanne for at søge tilflugt hos sin far, hvor hun starter et nyt liv under navnet Louise. 15 år senere opdager hun, at Jeanne er blevet sanger, og hun opsøger søsteren – uden at afsløre, hvem hun er. Under påskud af at ville skrive en artikel kommer hun tættere på Jeanne og genoplever minderne fra det liv, hun forlod. Og mødet med moren gør flugten fra sandheden umulig. Louise må træffe et afgørende valg: leve i skjul eller afsløre sin sande identitet.

Eleanor Morgenstein har altid været engageret i og forbundet til de mennesker, der er omkring hende. Efter en stor sorg flytter hun fra Florida til New York City for at bo hos sin datter og sit barnebarn i håb om at genoprette forbindelsen til sin familie. I stedet føler hun sig endnu mere forvirret og usynlig. En dag får hun helt tilfældigt kontakt til en støttegruppe, hvor hun egentlig ikke hører hjemme, og hvor hun får fortalt en historie, der utilsigtet giver hende en masse opmærksomhed. Eleanor bliver spundet ind i sin historie, men da en ung journaliststuderende, der er blevet en tæt veninde, pludselig bliver klemt i Eleanors fortælling, går alt skævt. Eleanor må krybe til korset og tage konsekvenserne. Filmen er med i Biografklub Danmark.

Marijana Jankovics gribende, selvbiografiske film starter i Montenegro i 1991. Maja er seks år gammel, da hendes familie, på nær hendes to brødre, flytter til det forjættede land, Danmark. Det nye fædreland viser sig dog at være mindre imødekommende, end Majas forældre havde forestillet sig. Der er et nyt sprog at lære og nye skikke at navigere i. Maja vokser op i Danmark, hvor hun opbygger et liv, men ikke kan glemme, hvad hendes forældre efterlod. På rollelisten (blandt andre): Dejan Čukić, Zlatko Burić, Jesper Christensen, Trine Dyrholm og Lene Maria Christensen.

Floria (spillet af Leonie Benesch – mindst lige så fantastisk som i ‘Lærerværelset’) er en pligtopfyldende sygeplejerske, der med urokkelig dedikation navigerer i det ubarmhjertigt opskruede tempo på en kirurgisk afdeling på et hospital i Schweiz. Floria tilfører sin patientpleje medmenneskelighed og varme, selvom hendes vagt er underbemandet og hun halser afsted. Efterhånden som dagen intensiveres, kastes hun ud i et hektisk kapløb mod tiden, der kulminerer i et medrivende, følelsesladet klimaks. NB: Humor forekommer også! Filmen er del af Filmporten.

Oliver Laxes WTF-film er fuldt fortjent nomineret til en Oscar for bedste internationale film. En far og hans søn ankommer til et rave langt ude i ørkenen i det sydlige Marokko. De leder efter Mar – datter og søster – som forsvandt for måneder siden til en af ​​disse endeløse, søvnløse fester. Omgivet af elektronisk musik og en rå, uvant følelse af frihed, viser de hendes billede frem for alle – uden at komme hende nærmere. Håbet svinder, men de holder stand og følger en gruppe ravere på vej til en sidste fest under den brændende sol. De vover sig dybere ind i den vilde ørken, hvor alt kan ske – og sker!

Sydsverige i begyndelsen af 1970’erne. Den kolde krig er allestedsnærværende. Påvirket af de stærke billeder i brochuren ’Hvis krigen kommer’, begynder eneboeren Karl-Göran Persson (Denis Lavant!) at sikre sit hus. Ved hjælp af skrotmetal forvandler sit hjem til en fæstning, der skal beskytte både ham og hans naboer, når fjenden angriber. Hans både maniske og omsorgsfulde besættelse skildres i samspil med det daglige og nøjsomme liv på landet; alt sammen fanget i enestående smukke sort-hvide billeder.

Jim Jarmusch vandt Guldløven i Venedig for ’Father Mother Sister Brother’ – en tredelt familiefortælling, der starter i New Jersey, hvor to søskende (Adam Driver og Mayim Bialik) besøger deres excentriske far (Tom Waits). Herefter rejser vi til Dublin, hvor en mor (Charlotte Rampling) pligtskyldigt inviterer sine voksne døtre (Cate Blanchett og Vicky Krieps) til eftermiddagste. Hvorefter handlingen rykkes til Paris, hvor et tvillingpar (Luka Sabbat og Indya Moore) mødes efter deres forældres død, og nærheden mellem dem fylder lærredet – filtreret gennem Jarmuschs umiskendelige, tørre humor. Filmen er en del af Filmporten.

Agnieszka Hollands nye film skildrer Franz Kafka (Idan Weiss, fremragende!) og forfatterens liv som en kalejdoskopisk mosaik af drømme, breve og fragmenter. Den vordende forfatter udfordres af sin dominerende far (Peter Kurth fra ’Babylon Berlin’), mens han passer sit job i et forsikringsselskab og nærer et brændende ønske om at skrive og udtrykke sine dybeste følelser. Og undervejs møder han også kærligheden. ’Franz’ er et æggende portræt af en forfatter, der aldrig helt fandt sin plads, men som efterlod sig et universelt spejl for menneskelig længsel, angst og skabelse.

Steven Spielbergs nye og stærkt imødesete film stiller et enkelt, men også urovækkende spørgsmål: Hvad nu hvis vi fandt ud af, at vi ikke var alene i universet – og at nogen beviste det for os? ’Disclosure Day’ handler om det øjeblik, hvor sandheden ikke længere forbeholdt regeringer, eksperter og konspirationsteoretikere, men pludselig er noget, som hele klodens befolkning må forholde sig til. Spielbergs nye film er et sci-fi-drama – med tryk på drama og følelser, for i hovedrollerne møder vi blandt andre stærke karakterskuespillere som Emily Blunt, Josh O’Connor og Colin Firth.

Christian Petzolds opfølger til ’Rød himmel’ byder på endnu en betagende hovedrolleindsats fra Paula Beer. Hun spiller den unge klaverstuderende Laura, der sammen med sin kæreste kommer ud for en alvorlig bilulykke. Mens kæresten omkommer, overlever Laura på mirakuløs vis uden ydre mén, men hun er inderligt rystet, da hun søger ly hos en lokal kvinde, Betty, der omfavner Laura med moderlig hengivenhed. Bettys mand og voksne søn opgiver snart deres indledende modstand mod Lauras tilstedeværelse, og sammen opbygger de langsomt en familielignende hverdag. Lige indtil fortiden trænger sig på. ’Miroirs No. 3’ havde premiere på filmfestivalen i Cannes i 2025.

“En ung kvinde og en ung mand i en åben rød sportsvogn. De kører forbi et hus med et stakit. De er kørt forbi det tidligere uden problemer. Men denne gang kører de galt. Den unge mand dør. Men den unge kvinde – en klaverstuderende fra Berlin ved navn Laura – overlever på mirakuløs vis og bliver taget ind og passet og plejet af den kvinde, der bor i huset med stakittet og som overværede ulykken.

Betty hedder kvinden, og hun omfavner Laura med en moderlig hengivenhed, og da Bettys mand og søn efter et mindre tilløb også begynder at omfavne Lauras tilstedeværelse, ligner firkløveret pludselig en sund og harmonisk familie. Men sagte træder fortidens spøgelser også ind i familien, og så får Bettys hengivenhed pludselig helt andre nuancer.

Miroirs No.3 referer til et stykke af den franske komponist Maurice Ravel, der bærer undertitlen Une barque sur l’océan (En båd på havet) og beskriver en båd, der glider afsted på havets kraftfulde bølger.

Og på samme måde bliver filmen også ført elegant og enigmatisk frem på de uudtalte bølger, der opstår i kølvandet på det biluheld, der efterhånden er blevet Christian Petzolds varemærke, og den begivenhed, der får den første dramatiske dominobrik til at vælte den næste og den næste og…

Med få og enkle virkemidler – og for fjerde gang med skuespilleren Paula Beer i front – formår den tyske instruktør at skabe en hjemsøgende og overraskende thriller-lignende fortælling om tab og sorg, hvori fortidens traumer og sår bliver ved med at trække sine spor og konsekvenser langt ind i nutiden.

Filmen præsenteres i samarbejde med Grand Teatret, Gloria og Christian Petzold.”