Steven Spielbergs nye og stærkt imødesete film stiller et enkelt, men også urovækkende spørgsmål: Hvad nu hvis vi fandt ud af, at vi ikke var alene i universet – og at nogen beviste det for os? ’Disclosure Day’ handler om det øjeblik, hvor sandheden ikke længere forbeholdt regeringer, eksperter og konspirationsteoretikere, men pludselig er noget, som hele klodens befolkning må forholde sig til. Spielbergs nye film er et sci-fi-drama – med tryk på drama og følelser, for i hovedrollerne møder vi blandt andre stærke karakterskuespillere som Emily Blunt, Josh O’Connor og Colin Firth.

Christian Petzolds opfølger til ’Rød himmel’ byder på endnu en betagende hovedrolleindsats fra Paula Beer. Hun spiller den unge klaverstuderende Laura, der sammen med sin kæreste kommer ud for en alvorlig bilulykke. Mens kæresten omkommer, overlever Laura på mirakuløs vis uden ydre mén, men hun er inderligt rystet, da hun søger ly hos en lokal kvinde, Betty, der omfavner Laura med moderlig hengivenhed. Bettys mand og voksne søn opgiver snart deres indledende modstand mod Lauras tilstedeværelse, og sammen opbygger de langsomt en familielignende hverdag. Lige indtil fortiden trænger sig på. ’Miroirs No. 3’ havde premiere på filmfestivalen i Cannes i 2025.

Instruktørparret bag ’Nick Cave: 20.000 dage på jorden’ har nu vendt blikket mod Marianne Faithfull: Klosterskolepigen, der blev gift som teenager; 1960’ernes it-girls og Mick Jaggers partner. Popsanger, New Wave-ikon, stofmisbruger og en one-woman-army mod det misogyne mandeblik. I det fiktive Ministeriet Mod Glemsel – en Terry Gilliam-agtig verden af skærme og apparater under ledelse af Tilda Swinton – møder vi en ægte, uskriptet Marianne Faithfull, der guider os gennem sit liv afsluttet med en duet mellem Faithfull og hendes gode ven Nick Cave – hendes sidste optræden.

Efter ’I’m Still Here’ og ’The Secret Agent’: Endnu et mesterligt, brasiliansk drama. Tereza, 77, har boet hele sit liv i en lille by i Amazonas-junglen, da myndighederne beordrer hende at flytte til en seniorboligkoloni. Her skal hun (tvangs)nyde sit otium, så generationerne efter hende bedre kan fokusere fuldt ud på produktivitet og vækst. Men Tereza gør oprør og  begiver sig ud på en transformerende rejse gennem Amazonas floder og bifloder for at opfylde et sidste ønske. ’Det blå spor’ en overmåde smukt fotograferet, kvasi-dystopisk road movie fyldt med varme og anarki – og krydret med både psykedelika og diskrete vink til ’Fitzcarraldo’ og ’Hushpuppy’.

I Oscarvinderen ‘Affektionsværdi’ følger vi søstrene Nora (Renate Reinsve) og Agnes (Inga Ibsdotter Lilleaas), som genforenes med deres far, Gustav (Stellan Skarsgård) – en førhen ganske feteret instruktør, som drømmer om det store comeback. Gustav tilbyder Nora hovedrollen i sin nye film, men hun tøver, og i stedet går rollen til en ung Hollywoodstjerne (Elle Fanning). Og snart er familiedramaet for alvor sat i scene. Joachim Trier instruerer med den særlige blanding af lethed og dybde, der er blevet hans kendetegn. Man både griner, sukker og krummer tæer, mens temaer som ambition, kærlighed, svigt og tilgivelse væves ind i fortællingen. Filmen er med i Biografklub Danmark.

I 2008 gennemlever den unge Marion en skæbnesvanger nat, der ændrer hendes liv for altid. Hun forlader sin mor og lillesøsteren Jeanne for at søge tilflugt hos sin far, hvor hun starter et nyt liv under navnet Louise. 15 år senere opdager hun, at Jeanne er blevet sanger, og hun opsøger søsteren – uden at afsløre, hvem hun er. Under påskud af at ville skrive en artikel kommer hun tættere på Jeanne og genoplever minderne fra det liv, hun forlod. Og mødet med moren gør flugten fra sandheden umulig. Louise må træffe et afgørende valg: leve i skjul eller afsløre sin sande identitet.

Eleanor Morgenstein har altid været engageret i og forbundet til de mennesker, der er omkring hende. Efter en stor sorg flytter hun fra Florida til New York City for at bo hos sin datter og sit barnebarn i håb om at genoprette forbindelsen til sin familie. I stedet føler hun sig endnu mere forvirret og usynlig. En dag får hun helt tilfældigt kontakt til en støttegruppe, hvor hun egentlig ikke hører hjemme, og hvor hun får fortalt en historie, der utilsigtet giver hende en masse opmærksomhed. Eleanor bliver spundet ind i sin historie, men da en ung journaliststuderende, der er blevet en tæt veninde, pludselig bliver klemt i Eleanors fortælling, går alt skævt. Eleanor må krybe til korset og tage konsekvenserne. Filmen er med i Biografklub Danmark.

Marijana Jankovics gribende, selvbiografiske film starter i Montenegro i 1991. Maja er seks år gammel, da hendes familie, på nær hendes to brødre, flytter til det forjættede land, Danmark. Det nye fædreland viser sig dog at være mindre imødekommende, end Majas forældre havde forestillet sig. Der er et nyt sprog at lære og nye skikke at navigere i. Maja vokser op i Danmark, hvor hun opbygger et liv, men ikke kan glemme, hvad hendes forældre efterlod. På rollelisten (blandt andre): Dejan Čukić, Zlatko Burić, Jesper Christensen, Trine Dyrholm og Lene Maria Christensen.

Floria (spillet af Leonie Benesch – mindst lige så fantastisk som i ‘Lærerværelset’) er en pligtopfyldende sygeplejerske, der med urokkelig dedikation navigerer i det ubarmhjertigt opskruede tempo på en kirurgisk afdeling på et hospital i Schweiz. Floria tilfører sin patientpleje medmenneskelighed og varme, selvom hendes vagt er underbemandet og hun halser afsted. Efterhånden som dagen intensiveres, kastes hun ud i et hektisk kapløb mod tiden, der kulminerer i et medrivende, følelsesladet klimaks. NB: Humor forekommer også! Filmen er del af Filmporten.

Filmen er baseret på YouTube-serierne fra 2007–2009 og tv-serien fra 2017–2018 og følger Matt Johnson og Jay McCarrol som fiktionaliserede udgaver af sig selv i musikduoen Nirvanna the Band – et band, der siden 2008 har forsøgt at booke en koncert på spillestedet Rivoli i Toronto. 17 år senere er det stadig ikke lykkedes, og deres seneste plan går galt på en måde, de ikke havde set komme: De ryger ved et uheld tilbage i tid til 2008. Nu skal de navigere i fortiden og forsøge at rette op på tingene, inden de sidder fast der for evigt.

Oliver Laxes WTF-film er fuldt fortjent nomineret til en Oscar for bedste internationale film. En far og hans søn ankommer til et rave langt ude i ørkenen i det sydlige Marokko. De leder efter Mar – datter og søster – som forsvandt for måneder siden til en af ​​disse endeløse, søvnløse fester. Omgivet af elektronisk musik og en rå, uvant følelse af frihed, viser de hendes billede frem for alle – uden at komme hende nærmere. Håbet svinder, men de holder stand og følger en gruppe ravere på vej til en sidste fest under den brændende sol. De vover sig dybere ind i den vilde ørken, hvor alt kan ske – og sker!

April 1946. Krigen er officielt forbi, men den amerikanske agent T.R. Devlin (Cary Grant) er på sporet af de nazistiske krigsforbrydere, der stadig går fri. Efterforskningen fører ham til Sydamerika, hvor han rekrutterer Alicia Huberman (Ingrid Bergman) til at infiltrere en nazistisk eksilgruppe i Brasilien. Alicia er datter af en dømt nazispion, og hendes bagland kaster skygger over hendes liv og gør hende både sårbar og strategisk anvendelig i det politiske spil.

Med sin karisma formår Alicia at komme tæt på den gådefulde Alexander Sebastian (Claude Rains), der synes at udgøre en central del af den tyske sammensværgelse. Men efterhånden som Alicia synker dybere ind i sin rolle, bliver forholdet til både Devlin og Sebastian mere og mere kompliceret.
I Notorious fremmaner Alfred Hitchcock en følelse af grænseløshed: Kameraet glider fra den ene karakter til den næste, så filmens synsvinkel hele tiden forskydes og cirkulerer mellem karaktererne. En væsentlig del af filmens drivkraft ligger netop i denne relationelle koreografi. Samtidig sammenvæver Hitchcock elementer fra den romantisk komedie, melodramaet og film noir, hvor karakterernes handlinger og personligheder fremmaner de skiftende genrer.

Hitchcock er ofte blevet betegnet som en af filmhistoriens største manipulatorer. Han vidste præcis, hvornår han skulle klippe, og hvordan kameraets bevægelser i samspil med musik kunne intensivere den psykologiske effekt på publikum. Men som Jean-Luc Godard engang har sagt, var Hitchcock også en digter – og vi som publikum er derfor ikke blot underlagt Hitchcocks magt, men også poesiens. Og dét er der noget frigørende ved.

NB: Filmen præsenteres i et samarbejde mellem Grand Teatret, Gloria og Tusind sole. Over tre dage (10.-12. juni) besøger den tyske filmskaber Christian Petzold København og præsenterer tre af sine egne film samt to film af andre filmskabere. Læs mere på www.tusindsole.dk