'Submarino' hører til Vinterbergs bedste. Hvis den ikke ligefrem den er den bedste. De danske filmkritikere tager vel imod. 

Som Politiken opsummerer: 'Hos samtlige anmeldere er der stor ros til Thomas Vinterbergs film baseret på Jonas T. Bengtssons trøstesløse Nordvest-roman om to brødre - Nick (Jakob Cedergren) og den navnløse lillebror (Peter Plaugborg) - den ene alkoholiker, den anden narkoman.'

Ekkos Morten Piil har allerede været ude med 5 stjerner. Og Politikens Sophie Engberg Sonne følger trop med 5 hjerter: 'Det er en fornøjelse at gense Thomas Vinterbergs gode personinstruktion og fokus på fortællingen.' De 5 stjerner går igen i Børsens anmeldelse, hvor Morten Dürr beskriver skuespiller Peter Plaugborgs optræden i filmen som 'en af de stærkeste præstationer i dansk film længe.'

Heller ikke Information holder sig tilbage. Her kalder avisen anmelder, Peter Nielsen, 'Submarino' for 'et socialrealitisk mesterværk':

'Jeg ved ikke, om det giver mening at tale om Thomas Vinterbergs comeback som stor dansk instruktør, for 'Submarino' er på flere måder en bedre og mere nødvendig film end hans tidligere hovedværk 'Festen'. Men lad os kalde det et comeback i forhold til at besinde sig på det, al stor kunst handler om – nemlig kompromisløst og nådesløst at bore sig ned i eksistensens ømmeste punkter.' Læs hele anmeldelsen her.

Berlingske Tidendes Ebbe Iversen giver 4 stjerner og skriver, at filmen er 'præget af nærmest dokumentarisk troværdighed i sin ubesmykkede skildring af en del af Danmark, som de fleste af os helst vil ignorere.' Og konkluderer: 'Det er en hjerteskærende film, og man kan forlade den stærkt nedtrykt, men man kan også bruge den som anledning til at værdsætte sin egen tilværelse mere. Samt glæde sig over, at Thomas Vinterberg igen har fundet fodfæste som filmskaber.'
 
Ekstra Bladets Henrik Queitsch giver ligeledes 4 stjerner og omtaler ’Submarino’ som Vinterbergs mest helstøbte film siden ’Festen’: 'Efter de mere eller mindre vellykkede formeksperimenter oven på dundersuccesen ’Festen’ vender Vinterberg tilbage til sit filmiske udgangspunkt. Og det han er bedst til. Rene film om rigtige mennesker fortalt uden for mange fiksfakserier.'