Filminfo
'Oddsac' er resultatet af fire års intenst samarbejde mellem bandet Animal Collective og instruktøren Danny Perez. Filmen fik verdenspremiere på Sundance Film Festival i januar, og kender man bare lidt til bagmændene, vil man vide, at det ikke nødvendigvis er narrative forløb, man skal sætte næsen op efter. Til gengæld bydes der på masser af psykedeliske visuals og surrealistiske tableauer blandt andet involverende vampyrer, lejrbål og dommedagsprofeter. Den frapperende billedside følges til dørs af en helt ny score fra det allerede legendariske band, som med ’Oddsac’ leverer, hvad de selv omtaler som ’et visuelt album’, der med garanti vil sparke tilskueren/lytteren sidelæns ud ad sindets irgange. Visningen får prominente gæster: Danny Perez og Avey Tare fra Animal Collective vil begge være til stede i Grand!
CREDITS |
Original titel
ODDSAC - A Visual Album by Animal Collective and Danny Perez
Længde
54 min.
Instruktør
Danny Perez
Producer
Gary Hustwit
Fotograf
Ryan Samul
Soundtrack
Animal Collective
Medvirkende
Josh Dibb, Noah Lennox, David Portner, Brian Weitz
Land
USA
År
2010
Premiere
17/05-2010



