Kommende arrangementer

KLUB PIX viser 'The Artist'

Klub Pix er værter, når der er officiel Danmarkspremiere på Golden Globe-vinderen 'The Artist' tirsdag den 31. januar kl. 21.30.

Michael Bo, kulturskribent på Politiken, indleder med at fortælle, hvorfor en stumfilm er interessant for et moderne publikum i dag, og efter filmen er der drinks og musik ved DJ Trompeter.

 
´
Årets hotteste tip til Oscar tog et stort skridt på vejen, da der søndag nat blev uddelt Golden Globes. Om det betyder, at stumfilmen er fremtiden, er nok en anden snak, men under alle omstændigheder har 'The Artist's store succes vist, at der stadig er noget at hente i genren. Det vil Michael Bo om inden fortælle, hvorfor en stumfilm er interessant for et moderne publikum i dag, og efter filmen er der drinks og musik ved DJ Trompeter i Grands café.

Billetter koster kr. 100 og kan købes over 'Genvej til billetbestilling' i denne sides højremenu. NB: Kun køb, ingen reservation.

Stumfilmens storhed og fald
Filmen foregår i Hollywood i 1927 i slutningen af stumfilmens æra, hvor lydens indtræden i filmverdenen vender op og ned på den berømte stumfilmskuespiller George Valentins (Jean Dujardin) karriere. Han må se sin stjernestatus falme, fordi han ikke tror på udviklingen inden for talefilmen. På den røde løber til premieren på, hvad der kan blive hans sidste store succes, møder George den unge up-coming skuespillerinde Peppy Miller, som han og hoben af fotografer med ét betages af. Det bliver et romantisk møde mellem to mennesker, som vender op og ned på begge deres liv. George hjælper Peppy til en lovende karriere og kan fra sidelinjen betragte hendes veloplagte gennembrud, mens hans egen karriere er på retur.

Overraskende lyd
'The Artist' rammer med sine smukke, knivskarpe sort-hvid-billeder og sin prisvindende musik (af komponisten Ludovic Bource) 1920'ernes Hollywood-æstetik og bliver dermed én lang kærlighedserklæring til filmkunsten og den tidlige Hollywood-æra. Den passende mængde dansenumre og gimmicks sender en kærlig hilsen til klassikere som 'Singin' In the Rain' og 'A Star is Born'. Især den levende musik formår at gøre stumfilmen særdeles appetitlig for nutidens biografgængere og en af de tre Golden Globes som filmen høstede, var da også for den smukke musik. Derudover overrasker instruktøren, Michel Hazanavicius, effektivt publikum med velplacerede lydelementer flere steder i filmen.

Cannes-darling med anmelderroser og Golden Globes
Den hjertelige hyldest til stumfilmen er umulig ikke at elske, og de danske anmeldere i Cannes kunne absolut ikke stå for filmens og hovedpersonen Valentins charme. Politikens Kim Skotte kaldte den en "fantastisk charmerende overskudshandling, der bør give stumfilmen en kort og heftig opblomstring i biograferne," og Informations Christian Monggaard så filmen, som "et mirakel af en sort-hvid stumfilm, som viser, hvor magisk filmmediet kan være."

Michel Hazanavicius' 'The Artist' var mange anmelderes favorit til De Gyldne Palmer i Cannes, hvor Jean Dujardin vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle. 'The Artist' vandt også, natten til mandag, tre Golden Globes, blandt andet for bedste film i komedie/musical-kategorien.

'The Artist' får regulær premiere den 9. februar 2012.

 

GRAND Teatret

Mikkel Bryggers Gade 8
1460 København K
Telefon: 33 15 16 11

Tog, bus og bil

 
Genvej til billetbestilling
Få vores nyhedsbrev

Vil du være den første, som hører det nye?

Følg GRAND på
 
Twit med GRAND på
 
Gavekort til GRAND
En stor filmoplevelse hører til de bedste gaver, du kan give - og få!
 
Franske Film Mandage 2012

Programmet for foråret 2012 er klar. Vi åbner med 'The Artist' den 6/2 kl. 19.00.

DOXBIO præsenterer 'Testamentet'

'Endnu en triumf for dansk dokumentarfilm.' Årets vildeste film er landet.

Jan Guillou i danske hænder

Mød instruktøren og se Kathrine Windfelds 'Hamilton' til halv pris. 5. februar kl. 21.30.

Sød, sexet og sårbar

Michelle Williams modtog en Golden Globe for sin Marilyn Monroe. Hun fortjener en Oscar.

Mere magi fra Miyazaki

'Arriettys hemmelige verden': Smukke budskaber i eventyrlig indpakning. Fra 25/12.



Europa Cinemas
CMS af SiteLoom